Financial controller til Verdo

Spændende og udfordrende stilling som financial controller i en moderne energikoncern med fokus på den grønne omstilling.
Vi er i fuld gang med at implementere en ny strategi for hele koncernen, hvilket bl.a. betyder en ny struktur i stabene. Du bliver en del af et team af controllere, som refererer til økonomichefen.
Vi leder efter en energisk og dedikeret controller, der er analytisk og talstærk.
Vi forventer, at du er proaktiv og forandringsvillig, da du vil komme til at arbejde i en koncern, der er i konstant udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver
Vores primære mål er at sikre løbende, retvisende informationer, der samles i regnskaberne for Verdo-koncernens regnskaber samt koncernregnskabet for Verdo A/S.

Herudover vil primære opgaver være:
  • Daglig controlling og budgetopfølgning af koncernens selskaber
  • Ansvar for udarbejdelse af månedsregnskab for tildelte selskaber
  • Udarbejdelse af relevante analyser
  • Sikre overholdelse af relevant lovgivning, herunder årsregnskabsloven, momsregler etc.
  • Faglig sparringspartner for økonomichefen samt resten af økonomiafdelingen
  • Samarbejde om klargøring af materiale til revision
  • Ad-hoc opgaver og analytiske forespørgsler

Hvem er du
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som cand.merc.aud., HDR eller lignende relevant uddannelse.

Du er en financial controller med erfaring indenfor en større virksomhed.  Du er struktureret, og forstår vigtigheden i at overholde deadlines, samtidig med at du kender balancen i at vurdere risiko og væsentlighed, samt hvornår det er nødvendigt at blive detaljeorienteret. Du har flair for IT, og har stor interesse i at fordybe dig i processen for at forstå transaktionerne.

Du er fleksibel og engageret i din indstilling til dit arbejde og er i øvrigt positiv som person. Afdelingens kunder er kolleger i koncernen, og det forventes derfor, at du god til at samarbejde på tværs.

Hvad kan vi tilbyde dig?
I Verdo har vi et uformelt, positivt og involverende miljø med stort fokus på trivsel. Derudover tilbyder vi en alsidig hverdag præget af fleksibilitet, gode udviklingsmuligheder og spændende arbejdsopgaver samt forskellige medarbejdergoder såsom en bæredygtig kantineordning, sundhedsforsikring og en bred pallette af sociale aktiviteter.
Din arbejdsplads vil primært være på vores hovedkontor på Agerskellet 7, 8920 Randers NV, men der er også mulighed for hjemmearbejdsdage efter nærmere aftale med din chef.

Interesseret?
Stillingen er fuldtid med opstart forventeligt 1. december 2021 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfristen er 18. oktober 2021. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, og så snart vi finder det rette match, slår vi til, så vent ikke for længe med at søge.

Klik på ansøg-knappen og send os din motiverede ansøgning og vedhæft dit CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Thomas Hejbøll på tlf. 42909228.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om energikoncernen Verdo og vores forretningsområder
https://www.verdo.com/dk/forside/
 
Ansøg
Del i dit netværk


Frist:
Tiltrædelsesdato: Snarest
Kontaktperson:
Thomas Hejbøll Økonomichef
Lokation: Agerskellet 7, 8920, Randers NV
Om Verdo
Verdo er en energikoncern, der gør en verden til forskel. Vores kerneforretning er bæredygtig energi og teknisk infrastruktur. Vi udvikler grønne energianlæg til industri og forsyning i ind- og udland.
Vi er blandt Europas førende leverandører af bæredygtig, certificeret biomasse til industri og fjernvarmeværker og Danmarks største inden for drift og vedligehold af gadebelysning.
Vi forsyner vores kunder med varme, vand og el døgnet rundt, året rundt.
Vi tager ansvar for den grønne omstilling.
Siden 2009 har vi reduceret CO2-udledningen fra kraftvarmeværket i Randers med 78 %.
Vi er 550 medarbejdere.

Læs mere på www.verdo.com.
Karriere hos Verdo
Verdo Agerskellet 7 8920 Randers NV +45 8911 4811 info@verdo.com
Powered by Emply