Kan du navigere mellem firewalls, Active Directory, SQL, Microsoft Windows servere og også lige klare en lille Cisco-switch, når du har vagten, så er du måske den infrastrukturspecialist, vi mangler.
Vi har udfordringerne, du har viden og vilje
Vi er et lille team i IT-afdeling, som servicerer infrastrukturen for vores ca. 550 kolleger, som vi har placeret rundt om i Danmark, men også et par stykker i bl.a. USA, Norge og Polen. Vi administrerer AD’et og tilser at strukturen passer til organisationen og tager os af oprettelse, når der er tale om brugere, der ikke lige er standard.
Opgaverne
Du vil få opgaver med administration af SCCM, de nævnte opgaver i AD’et samt administration og databasejobs i SQL, hvor du passer databaser, der anvendes af flere af vores koncernselskaber. Du vil stå for databasejobs, samt oprydning og vedligehold af databaser på tværs. Backup af disse er naturligvis også en del af opgaven.
Vi anvender både fysiske og virtuelle Microsoft Windows servere via Hyper-V og vi anvender Veeam-backup, som du også vil kunne på opgaver med. Vi har ca. 170 servere, som vi har backup af, dertil kommer alle databaserne.
Du indgår i vores vagtordning med 5 andre kolleger, der tager en uge ad gangen. Derfor skal du kunne eller ville lære at lave firewallsændringer, lettere administration af Cisco-switch, fejlfinding på teamsmøder, nedbrud af strømforsyninger, og ikke mindst skal du kunne og ville møde ind under vagten i løbet af maksimalt 2 timer, da vi har SRO-anlæg i Herning og Randers, som skal virker.
Hvem er du?
Vi går ikke så meget op i din uddannelsesmæssige baggrund, mere i hvad du ved, og her er følgende kompetencer nyttige:
Det er ikke sikkert du er 100-metermester i det hele, men er du en grundlæggende habil infrastrukturspecialist, der kommer fra en lignende stilling, vil vi gerne hører fra dig.
Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af en større IT-afdeling med ansvar for Business Application, Drift og Frontdesk. I afdelingen er vi sociale (inkl. kage en gang i mellem) og har en virkelig god stemning, også selv om vi har travlt – og så dele vi alle ansvarsfølelsen for at vores IT-systemer performere og understøtter vores koncern. I vores lille driftsafdeling har vi en særlig kammeratlig atmosfære og vi gider godt ses uden for arbejdstiden. Vi kan tilbyde frihed til ansvar.
Sådan søger du stillingen
Tiltrædelse snarest muligt. Primære arbejdssted er Agerskellet 7, 8920 Randers NV.
Har du lyst til at vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Teamleder Jesper Møller, tlf. 41744343. Vi tager løbende kandidater til samtale og forbeholder os retten til at ansætte, når vi har fundet den rette kandidat.
Klik ind på ansøg-knappen og send os en ansøgning, der viser, hvorfor du er den rigtige til jobbet og vedhæft dit CV og andre relevante dokumenter.