Kraftvarmeværket i Randers bruger flis som primært brændsel og Verdo Produktions logistikmedarbejdere sørger for, at der altid er flis klar til indfødning i kedel. Opgaverne spænder lige fra losning af skibe, til hugning af flis og påfyldning til flissiloerne, rengøring og vedligehold.
Vi er et lille stærkt team, som sætter samarbejde, fleksibilitet og sikkerhed i fokus. Vi tilbyder et alsidigt arbejde som både kræver praktisk sans og viljen til at tage fat og til at indgå i vores vinter-skifteholdsplan i fyringssæsonen, som dækker 1. og 2. skift samt weekend.
Dine opgaver
Vores normale arbejdstid i sommerhalvåret er mandag til torsdag fra kl. 7.00 til 15.00, fredag fra 7.00 til 14.30, men da vi arbejder med skiftehold i 2 skift samt weekend i vinterhalvåret, hvor der vil være planlagt flere timer, vil der være en del afspadsering i sommerhalvåret.
En sidste vigtig opgave er at bidrage til et godt samarbejde i et lille team.
Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, bare du har truckcertifikat og bil- eller traktorkørekort, og har erfaring med og ved du har flair for kørsel med gummihjulslæsser, traktor og skovudkørselsmaskine. Du skal have sans for praktisk arbejde og du kan udføre småreparationer. Som menneske har du en positiv indstilling og fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø vægtes højt.
Da vi som nævnt har en skifteholdsplan for 1. og 2. skift i vinterhalvåret er fleksibilitet med arbejdstiden nødvendig, da borgerne i Randers by er afhængig af vores arbejde for at få varme i deres boliger.
Vi tilbyder
Et virkeligt godt arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed og trivsel, både i vores lille team, men også på hele kraftvarmeværket, som i øvrigt er en spændende og anderledes arbejdsplads. Du får en grundig oplæring i opgaver og procedurer. Vi tilbyder også en fagligudvikling og så vil du have mere fritid i sommerhalvåret.
Har du spørgsmål, så kontakt afdelingsleder Stefan Bonde Abrahamsson på tlf. 5198 2119.
Send din motiverede ansøgning, CV og eventuelt svendebrev via ansøg-knappen. Vi afholder samtaler løbende – så tøv ikke med at søge!