Studentermedhjælper som logistikassistent

Verdo Energy Systems laver energianlæg, varmepumper, kedelanlæg, kedelservice og lignende, som er drevet af forskellige typer af brændsel, fx biomasse, affald og grøn elektricitet. 

Vi er i en hektisk periode med stor aktivitet på vores projekter, og derfor leder vi lige nu efter en person som skal være med til at understøtte vores projektlogistik.

 

Styr på forsynings-/værdikæden og projektets indkøb og logistik

Dine opgaver vil være at hjælpe til med at agere knudepunkt og tovholder for det enkelte projekts indkøb, logistik og ”stumper”. Dels, at der er plan for, struktur og styr på, projektets komponenter og indkøb af disse, og dels, at der er det samme for logistikken omkring disse. 

Altså, at projektet får købt de rigtige ting ind – i.h.t. plan og budget – til den rigtige pris, samt at delene kommer det rigtige sted hen, rettidigt. Både i bogstavelig forstand – ude på site – og virtuelt, i systemerne. 

Du skal have forståelse for den samlede værdikæde, og den nødvendige detailorientering og struktur, som er påkrævet for at understøtte det enkelte projekt.

 

Konkret bliver de primære opgaver bl.a. at:

  • Sikre at varemodtagelse gennemføres i D365
  • Sikre korrekt oprettelse og lagerføring af varer i D365
  • Sikre korrekte indkøb af diverse standard komponenter til projekter, samt deltage i mindre udbud
    • Herunder sikring af tilstrækkelig kontrol og kvalitet af selve indkøbet (fx håndtering af tilbud, RFQ, udbud, og lignende, hvor dette er relevant)
  • Sikre den nødvendige logistik omkring komponenter, både mellem leverandør og eget lager, mellem leverandør og projekt site, samt mellem eget lager og projekt site

Dette indebærer at du arbejder struktureret og detailorienteret, men også er handlings- og forandringsparat hvis forholdene skulle ændre sig og kræve retningsskift. 

 

Studiet er din og vores førsteprioritet
Derfor er arbejdstiden ca. 10-15 timer om ugen, som placeres, så det passer bedst muligt med din undervisning og din studieforberedelse. En typisk arbejdsuge kan bestå af 2-3 halve dage ugentligt.

Under eksamensperioder holdes der fri efter behov og iflg. aftale, og i ferier eller eksamensfri perioder vil der være mulighed for at arbejde flere timer.

Stillingen er baseret på vores hovedkontor på Agerskellet 7, 8920 Randers NV.

 

Detailorienteret holdspiller

Need to have

De vigtigste kompetencer vi er ude efter, er interesse for transport, indkøb og logistikarbejdet i en produktions- og projektvirksomhed. Du skal syntes, at ERP-systemer er interessante (vi bruger D365) og at systemer danner rammen for effektivt indkøb, lager og transport.

Desuden besidder du en solid portion snusfornuft, har sans for godt købmandskab og trives med struktur, styr på detaljerne og en vis ensartethed i de daglige opgaver.

 

Nice to have

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende men du kan være ved at tage en uddannelse hvor du arbejder med value chain, logistik eller teknik med interesse for indkøb og logistik. 

 

Trivsel og gode kollegaer 

I Verdo Energy Systems har vi et uformelt, positivt og involverende miljø med stort fokus på trivsel og engagement blandt vores medarbejdere. Vi er et godt og trygt sted at arbejde, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem solide resultater i vores trivselsmålinger hvor vi scorer højt på tilbagemeldingerne fra medarbejderne. 

Udover en alsidig hverdag, præget af fleksibilitet, gode udviklingsmuligheder og spændende arbejdsopgaver, kan du også se frem til at få tilknyttet en mentor, som vi tilknytter alle nye medarbejdere, mhp. at sikre en god oplæring og on-boarding. 

Vi lægger meget vægt på vores værdier ”Sammen”, ”Ansvarlige” og ”Ambitiøse” som ikke bare er fine ord, der hænger på væggen, men lever i hverdagen og gennemsyrer vores tilgang til arbejdsopgaverne

 

Lyder det som noget for dig?

Vi ser frem til at høre din baggrund og motivation for at søge stillingen. 

Vi tager løbende kandidater ind til samtale, og forbeholder os retten til at ansætte, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke med at søge. 

Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte Head of Project Logistics Tom N. Bech på +45 2083 8117 eller bech@verdo.com. Du kan desuden tage kontakt til Nicolai Stoltenberg som er studiemedhjælper og studerende på BSS – Operation and Supply Chain Analytics, for at høre mere om dagligdagen og arbejdsmiljøet i logistikteamet. Han kontaktes lettest på nspe@verdo.com eller tlf. +45 2164 9892.

Klik på ”søg jobbet” og vedhæft din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter.

 

Se mere om Verdo og dine kommende kolleger på verdo.com

Bliv en del af holdet og vær med til at gøre en forskel, sammen!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Frist:
Kontaktperson:
Tom Neumann Bech Head of Project Logistics
Lokation: Agerskellet 7, 8920 Randers, Danmark, 8920, Randers, Danmark
Om Verdo
Verdo er en energikoncern med 550 medarbejdere og en mission om at levere bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Vi udvikler og etablerer energianlæg til industri og forsyning i ind- og udland. Vi er blandt Europas førende leverandører af certificeret biomasse til industri og fjernvarmeværker og blandt Danmarks største inden for drift og vedligehold af gadebelysning og signalanlæg. Og så forsyner vi mere end 100.000 kunder med el, vand og varme.
Hos os er tonen uformel, hierarkiet lavt, og din udvikling i højsæde. Og så har vi en ”hej-kultur”, kun de færreste kan matche.
Hver dag er vi sammen om at gøre en forskel, vi er ambitiøse i vores mål, og vi gør det selvfølgelig ansvarligt. Vores værdier er nemlig: sammen, ansvarlige og ambitiøse.

Læs mere på www.verdo.com.
Karriere hos Verdo
Verdo Agerskellet 7 8920 Randers NV +45 8911 4811 info@verdo.com